Zig Zag tæpper

Rigtig mange har problemer med at hækle zig zag tæpper.

Jeg tror, det ofte er fordi man ikke har overblikket, hvad det er der foregår med sådan et tæppe. Det vil jeg forsøge at gøre noget ved her. 

Det skal tilføjes, at mit zig zag tæppe er hæklet i fastmasker (fm) og den struktur der er, er fordi jeg har hæklet fastmaskerne i bageste maskeled.

zigzag

Lad os se på ovenviste zig zag mønster. 

Den består af 4 dele (og det gør samtlige zig zag mønstre):

Del 1: Er lig med siderne i det skrå mønster.
Del 2: Er lig med bunden af mønstret.
Del 3: Er lig med toppen af mønstret.
Del 4: Er lig med start og slut på tæppet. Jeg vælger altid at starte og slutte mine tæpper mens mønstret er i bunden.

Del 1
Siderne i det skrå mønster baseres altid på et eller andet antal masker. Jo flere masker desto mere skå bliver siderne. Jeg har valgt at operere med 6 masker. Altså er der 6 fastmasker op og der er også 6 fastmasker ned igen. Det skal altid være samme antal op, som ned.

Del 2
Bunden af mønstret bliver altid lavet ved at hækle 3 masker sammen til én maske. Den her video viser, hvordan man tager 2 fastmasker sammen:  http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php?id=74&sort=2&thumbnails=on

Det eneste du skal gøre, for at hækle 3 sammen i stedet for de viste 2 i videoen, er at du stikker én gang mere ned i næste maske og hiver endnu en tråd op på nålen, så der er 4 tråde, som du så trækker tråden igennem. 

Del 3
Toppen af mønstret bliver altid baseret på et antal masker i den samme maske. I mit tilfælde, for at det skal gå op, så skal der hækles 3 fm i en maske. Hvad jeg mener, med at gå op, er at når du i bunden hækler 3 masker sammen, ja så skal du også tage 3 masker i en maske i toppen. 

Den her video viser, hvordan du tager 2 masker i en maske: http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php?id=29&sort=2&thumbnails=on

Det eneste du skal gøre for at hækle 3 masker i samme maske, er at lave en fastmaske mere i den samme maske som de 2 masker.

Del 4
Som skrevet så består et tæppe også af en start og en slut. 

Jeg starter nede og med start af nede, så hækler jeg kun 2 fm sammen i de to første masker. Hvorfor kun 2, når bunden ellers er lig med 3 masker sammen. Det er jo fordi at der ikke er nogen op til højre – nogen op er jo lig med først den ene fm af dem, der skal hækles sammen og så med 6 masker op.

Altså du skal starte med at hækle 2 fm sammen. Så hækler du 6 fm op til toppen.  

Det er starten på dit zig zag mønster.

Så mangler vi slutningen.

Da hver del i mellem start og slut på mønstret er at starte med 3 fm i toppen og så 6 masker ned, herefter 3 masker sammen og så 6 masker op, så skal slutningen starte med 3 fm som hækles i én maske. Herefter er der 6 masker ned og så slutter du med at hækle 2 fastmasker sammen til en maske.

Tælle masker sammen

Når vi så skal beregne masker, ja så kan vi først tage maskerne fra start og slut af:
Starten er lig med 2 fastmasker sammen – altså lig med 2 masker, 6 masker op. Altså de 2 fastmasker og de 6 masker op er lig med 8 masker i alt

Slut er lig med 3 fm i en maske – altså lig med 1 maske der skal tælles, 6 masker ned og 2 fm sammen. Tæller vi maskerne er der 1 maske (den maske du skal hækle 3 fastmasker i) + de 6 masker ned + 2 fastmasker sammen. I alt giver det 9 masker.

Altså er facit at vi mindst skal hækle 8+9 = 17 luftmasker.

Men det er jo ikke nok – det er jo kun start og slut på maskerne. Nu skal vi tælle hvor mange masker, der skal slås op, for at kunne hækle fra top til top.

Vi starter ud med at skulle hækle 3 fastmasker i én maske – altså er det 1 maske indtil videre. 

Så skal vi have 6 masker ned. Nu er vi så på 7 masker.

I bunden hækler vi 3 masker sammen til en masker så nu er vi på 10 masker.

Vi skal også lige op igen, så vi skynder os at hækle 6 masker op igen. Altså er vi på 16 masker.

Det vil sige – at hækle fra top til top er lig med 16 masker.

Altså til de 17 luftmasker som er start og slut – ja så skal du hækle X antal 16 luftmasker. 

Jeg kan ikke sige, hvor mange gange du skal det. Det kommer jo helt an på størrelsen af det du vil hækle, hvilket garn du bruger og nålstørrelsen. 

Normalt plejer jeg at hækle en 3-4 rækker, for at se bredden – og så måler jeg slet og ret fra top til top, for så at se hvor mange cm, det er og ganger det så ud i den bredde jeg ønsker. 

På det billede i ser, har jeg så 6 gange. Det vil sige, at jeg ganger 6 med 16 luftmasker = 96 masker + start og bund 17 luftmasker. 

Det vil sige 113 masker + 1 vende luftmaske.

Selve opskriften kommer til at se ud som følgende:

Fastmaskker = fm

Luftmasker = lm

Vende luftmaske = vlm

Fastmasker sammen = fm sm (= X antal masker hækles sammen til en maske)

Fastmasker udtagning = fm udt (= X antal fastmasker i én maske)

Det mellem * gentages antal gange, alt efter hvor mange masker, der er slået op – i mit tilfælde 6 gange

Det mellem !!! er sådan hver række hækles.

Slå 114 lm op

Start i 2. maske fra nålen.

!!!

2 fm sm, 6 fm i de næste 6 masker,

*3 fm udt, 6 fm i næste 6 masker, 3 fm sm, 6 fm i næste 6 masker* 6 gange

3 fm udt, 6 fm i de næste 6 masker, 2 fm sm

!!!

Jeg ved godt, at teksten er lang, men dette er gjort, for at give en forståelse for, hvordan zig zag mønstre (og forøvrigt også langt de fleste andre mønstre) er bygget op.

Altså en start og en slut
Og så et mønster der gentages x antal gange.